Arbejder du med at styrke den organisatoriske udvikling? Som f.eks. leder eller HR-konsulent?
Så læs med her og få de 3 begreber, du skal have styr på: Upskilling, reskilling og cross-skilling. Det er begreber, som er helt centrale, uanset hvilken form for kompetenceudvikling, du arbejder med. For tingene forandres, og som organisation må man sikre, at medarbejderne kan det, de skal kunne - hvad enten de skal lære helt nyt, bygge på eller styrke arbejdet på tværs.
Upskilling handler om konstant at lære nyt og bygge på. Det er afgørende for både den enkelte medarbejder og samlet for organisationen, hvis de vil holde sig relevante og konkurrencedygtige i en foranderlig verden.
Upskilling betegner særligt det at styrke sin viden og sine kompetencer inden for et felt, man i forvejen mestrer. Som organisation handler det f.eks. fortsat at sikre, at man er relevant og i fremdrift inden for et bestemt område.
Reskilling handler om at lære nyt for at blive i stand til at kunne noget andet - en anden type af opgaver eller indtage nye områder. Det er altså mere end at bygge på - der er tale om grundlæggende nye færdigheder.
Reskilling bliver særligt relevant, fordi man i mange brancher oplever det såkaldte "emergens": Altså det fænomen, at brancher på grund af ny teknologi smelter sammen, så organisationer, der normalt lavede ét, nu også er i stand til at lave noget helt andet. Markeder bliver turbulente og overraskende spillere dukker pludseligt op. Det klassiske eksempel er Google - en software-virksomhed, som nu også laver hardware.
Cross-skilling handler om at mestre forskellige ting på en gang. For medarbejdere handler det bl.a. om at kunne sætte deres viden og evner i spil på tværs af områder og afdelinger. For at det skal lykkes, handler det om at have en vis forretningsforståelse og en større viden om virksomhedens aktiviteter. Medarbejderen skal forstå sammenhængen mellem hverdagens arbejde og den samlede organisations formål og arbejde.
Så det er vigtigt at have dygtige medarbejdere inden for hvert deres område, men tiden, hvor alle kunne 'få lov til' kun at koncentrere sig om et felt, er forbi. Rigtig meget arbejde og udvikling foregår i tværfaglige projekter.
Det er afgørende for en organisations sammenhængskraft og chancer for succes, at medarbejderne forstår og formår at sætte deres viden og evner på spil på tværs.
Uanset om det er upskilling, reskilling eller cross-skilling, du tager fat på, så handler det om give medarbejderne ny viden, og det kan gøres mere eller mindre effektivt. Viden er informationer struktureret på en måde, så en specifik gruppe af mennesker kan forstå og handle på det. Jo mere skræddersyet viden, des mere optimalt er det, og jo større effekt får resultatet.
De organisationer, der bedst sikrer optimal videndeling og intern udvikling, har en klar fordel, fordi de hurtigst kan tilegne sig den nye viden og de kompetencer, der er brug for for at sikre fremdrift og førepositioner.
Vi har lavet en guide med de vigtigste ting, du skal bruge for at komme godt i gang med digital læring og udvikling.
Skriv din email her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.