I går blev der udskrevet valg! Dog ikke folketingsvalg, men derimod skolevalg, hvor 78.000 skoleelever kommer til at deltage. De skal d. 31. januar i stemmeboksen for at få en forsmag på, hvad der venter dem om nogle år.
Vi andre ”myndige” skal også en tur i stemmeboksen – ikke bare én men to gange - i løbet af 2019, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet og Folketinget. Og valgkampene er allerede begyndt.
Men hvad bliver det så for nogle valgkampe, vi kommer til at opleve? Hvis man ser på de to seneste valg i henholdsvis 2015 og 2017 her i Danmark, tegner der sig et billede af, at valgkampe bliver mere digitale. Flere og flere kandidater får øjnene op for de sociale medier.
Og det med god grund: Sociale medier giver kandidaterne deres egne platforme, hvor de kan møde vælgerne direkte. Noget etablerede politikere som f.eks. Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og Rasmus Jarlov har udnyttet i lang tid. Men det kan virke for alle – uanset om man er kendt eller ej.
Valgkampene er begyndt
Det er ikke meget tydeligt i offentligheden endnu, men partierne og kandidaterne er i fuld gang med at vinde stemmer: Mærkesager findes og formes, valgmateriale udarbejdes, kandidater trænes. Ligesom mange kandidater allerede er i godt med at føre dialog med vælgerne.
I denne fase er sociale medier (også) guld værd – både som distributionskanaler og som analyseværktøjer. Særligt Facebook er med sine knap 4 mio. danske brugere oplagt som personligt datacenter. Her kan man teste sine budskaber og via data blive klogere på, hvad man skal sige og lægge vægt på i sin valgkamp.
5 gode råd til at komme godt i gang med valgkampene
Her i Virtio glæder vi os til at følge valgkampene, for det er specielt, når man for en stund går fra at være ”borger” til at være ”vælger."
Og som noget helt særligt har vi sammen med ekspert i digital, politisk kommunikation, Benjamin Rud Elberth lavet et digitalt valgkampskursus – det første af sin slags i Danmark. Læs mere om det her: www.virtio.dk/p/vind-valgkamp
Vi har lavet en guide med de vigtigste ting, du skal bruge for at komme godt i gang med digital læring og udvikling.
Skriv din email her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.